I 1955 tog seks bachelorer fra London afsted i to Land Rovers på en episk ekspedition ind i det ukendte. Destinationen var Singapore, og prisen var at blive en del af historien. En fra holdet, Tim Slessor, deler sine minder om, hvordan turen var.
Af alle overlandsrejser ville denne være en af de længste: halvvejs rundt om verden, fra Den Engelske Kanal til Singapore.
Som bachelorer havde vi ingen penge, ingen biler, intet.
Ligesom meget andet i 1950'erne Cambridge, havde idéen sin tilblivelse sent en aften over gas-rings kaffe. Jeg var gået med til Adrian Cowells værelse til en godnatdrink; der begyndte han at drømme – højt. Hvad med at sammensætte en ekspedition til at køre til Singapore? Tosset? Måske. Men hvorfor ikke? Ingen andre havde gjort det. Vi kunne være de første..
Vi fandt et atlas frem. Vi gennemgik en rute. Vi gættede på et kilometertal. Vi talte til langt ud på natten.
Og det var mere eller mindre, hvordan ekspeditionen blev født, eller mere præcist, hvordan den blev undfanget.
Holdet kom sammen, næsten før vi vidste af det. Først ombord var kameramand Antony Barrington Brown (kendt som BB). Næste mand var Henry Nott, sekretær for University Motor Club og så var der Pat Murphy, navigatør og visum-forhandlende diplomat.
Herefter fik vi den idé at rekruttere nogen fra Oxford: Vi ræsonnerede, at hvis vi nogensinde fik de to biler, kunne vi have en malet lyseblå og den anden mørkeblå. Den deraf følgende medieinteresse ville mangedoble vores chancer for at få sponsorering.
En gruppe blev sendt til et andet sted. De vendte tilbage med Nigel Newbery, der blev vores quartermaster og anden mekaniker. Adrian, der trods alt havde givet den første gnist, var allerede vores "travlheds manager" - kasserer, revisor og sekretær. Først med et brev og derefter under et besøg i Birmingham gik han i gang med at overbevise Rover Company om, at vi var i stand til at tage på en rejse, der ifølge nogle var helt umulig.
Men som Adrian påpegede, hvis vi mod alle odds gennemførte den første "over land til Singapore" rejse, ville reklamen for Rover være, ja, betydelig. Et par dage senere skrev Rover for at sige, at de forstod logikken i Adrians forslag. Fejring – og lidt til!!
